Affaldsaftale på plads:
Kommuner får et halvt år til at udpege anlæg, der skal lukkes

Der skal fremover sorteres i de samme ti affaldsfraktioner i hele landet, men kommuner må gerne vælge at blande affald i samme kammer i skraldespanden, hvis kvaliteten ikke forringes.

Samtidig skal KL i løbet af et halvt år komme med en liste over de forbrændingsanlæg, som skal lukkes.

Til gengæld forpligtes kommunerne til at udbyde behandlingen af alt det genanvendelige affald, og kommunale genanvendelsesanlæg skal omdannes til selskaber i løbet af fem år.

Det er nogle af punkterne i aftalen om en grøn affaldssektor, som er forhandlet på plads af et flertal af Folketingets partier.

Konkurrenceplan opgivet

De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. Hensigten er, at kapaciteten bliver tilpasset den mængde affald, som kommer i fremtiden. Det fører til mindre forbrænding og dermed mindre CO₂-udledning.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) havde ellers lagt op til, at alle kommunale forbrændingsanlæg skulle omdannes til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden - et forslag, som mødte store protester fra landets kommuner og flere eksperter. Men den plan er droppet.

KL skal i stedet lave en liste, som sikrer, at de miljømæssigt dårligste anlæg lukkes, og at der sker effektiviseringer. Hvis planen ikke lever op til kriterierne, træder Dan Jørgensens konkurrencemodel i kraft i stedet, eventuelt med en afgift på forbrænding.

Der bliver afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for såkaldt strandede omkostninger.

Til gengæld bliver der altså fremover fri konkurrence på genanvendelsen af affaldet. Udbudspligten ændrer dog ikke på, at kommunerne stadig skal kunne dokumentere, hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt.

Desuden bliver det et krav, at alle genrbugspladser skal have et område, hvor borgerne kan levere genstande til direkte forbrug.

Bredt forlig

Folketingets partier minus Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i affaldsaftalen. Målet er, at den skal gøre affaldssektoren klimaneutral i 2030 og nedsætte Danmarks udledning af drivhusgasser med 0,7 ton inden da.

Forhandlingerne har stået på listen siden maj, og aftalen er en del af klimahandlingsplanerne.

Ifølge Klimaministeriet indeholder aftalen:

• Øget og mere strømlinet affaldssortering. Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer. 
• Fleksibilitet til løsninger. De typer affald, der kan blandes, uden at kvaliteten derefter forringes, må gerne samles ind i samme ’kammer’ i skraldespanden. Aftalen lægger op til fleksibilitet for kommunerne. Partierne er enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt max skal have 2-4 spande med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Aftalen giver også mulighed for at etablere en teknologisk løsning, hvis det kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild, som særskilt indsamling medfører.
• Mere genanvendelse af plastikaffald. Der indføres krav om 60 pct. reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, sektorsamarbejder med restaurationsbranchen, landbrugs- og byggesektoren, og i den nationale implementering af udvidet producentansvar for emballage skal producenter have økonomisk incitament til at designe emballager, der kan genanvendes.
• En stærk genanvendelsessektor. Affaldsstrømmene fra husholdninger og virksomheder skal samles og organiseres mere ensartet. Rammevilkårene for affaldssektoren skal indrettes, så der investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Der stilles krav til kommunerne om, at behandlingen af alt det genanvendelige affald skal udbydes. Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering. Kommunerne skal kunne dokumentere, hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt. Eksisterende kommunale anlæg kan i en overgangsperiode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.
• Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes. Derfor fastsættes et kapacitetsloft svarende til de danske affaldsmængder, der i 2030 forventes reduceret med ca. 30 pct. i forhold til i dag. Det er aftalt, at affaldssektoren fremover skal leve op til Statens ejerskabspolitik.
  Aftaleparterne er enige om, at KL skal udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten. I planen skal KL udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal samtidig sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere. KL skal levere en plan senest 1. januar 2021, som skal godkendes.
  Hvis planen ikke lever op til de fastsatte kriterier, træder en udbudsbaseret model i kraft i stedet, hvor kapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence. Hvis det ikke sikrer, at kapaciteten udvikler sig i takt med affaldsmængderne, kan der indføres en afgift på forbrænding, medmindre et andet virkemiddel viser sig at være mere effektiv. 
  Med aftalen bliver der afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommuneren for strandede omkostninger.
• Mindre affald og mere cirkulær økonomi. Der skal blandt andet være bedre mulighed for, at borgere kan vælge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i produktion af nye produkter. Alle kommunale genbrugspladser forpligtes til at gøre et område tilgængeligt, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.